Skæring og selvskade: Hvorfor teenagere klipper i den digitale tidsalder

Hop til: Hvad er selvskade? Hvad er selvskade? Sociale medier og selvskade Hjælper en teenager med at skade sig selv

Alle oplever til tider stress, angst og lavt humør. Men stress og følelsesmæssige skift kan føles anderledes for forskellige mennesker, især for teenagere, der navigerer i ungdommens grumsede vand. Selvom nogle teenagere kan føle sig springende eller bange, når de er under stress, kan andre føle forhøjet frustration og vrede, overvældende sorg eller frygt og angst. Nogle teenagere vender sig til selvskade for at klare disse komplicerede følelser.





Fra 2009 til 2015 oplevede skadestuer i Amerika en kraftig stigning i behandlingen af ​​piger og unge kvinder mellem 10 og 24 år, der forsætligt skadede sig selv. JAMA rapporterer, at inden for denne stigning på 8,4 procent af ER-besøg over seks år, blandt piger i alderen 10 til 14 år, steg antallet af ER-besøg for selvskade 18,8 procent årligt mellem 2009 og 2015.

Hvad er selvskade eller skæring?

Selvskade eller klipning betyder at skade dig selv med vilje. Skæring i huden er den mest kendte form for selvskade, men at brænde huden, plukke ved sår for at forhindre heling, plukke ved huden, bide eller ridse i huden, indtage gift eller piller uden hensigt at dø af selvmord, og at trække hår er alle metoder til selvskade.



Selvskade er et tegn på følelsesmæssig nød. Teenagere deltager i selvskade for at lindre følelser af stress, angst eller følelsesmæssig smerte. Selvskade kan momentant lindre spændinger, hvilket giver teenagere den falske tro på, at denne maladaptive mestringsstrategi rent faktisk virker. Den fysiske smerte, de påfører, dæmper den følelsesmæssige smerte, de oplever, og de føler, at denne potentielt farlige praksis er nyttig. I virkeligheden er det en midlertidig flugt, der kan resultere i en levetid med utilpasset mestring, hvis de ikke lærer at håndtere deres følelsesmæssige smerter.

hvad er forskellen mellem phycologist og fysiater

Teenagere, der skader sig selv, ønsker enten at frigøre spændinger eller ønsker at føle noget. Nogle kan bruge det til at distrahere sig selv, undgå at bearbejde deres følelser, få opmærksomhed fra voksne eller jævnaldrende eller til at straffe sig selv. Selvom teenagere, der deltager i denne adfærd, ofte beskriver en midlertidig lettelse, kan det også resultere i en overvældende følelse af skam.



Hvorfor klipper teenagere?

Selvskade er ikke en psykisk lidelse, men det er forbundet med depression, angst, spiseforstyrrelser, borderline personlighedsforstyrrelse og posttraumatisk stresslidelse. Det indikerer også mangel på effektive mestringsevner. Andre risikofaktorer omfatter en historie med traumer, omsorgssvigt eller misbrug.

Selvskade kan begynde med følelser af vrede, frustration eller følelsesmæssig smerte. I nogle tilfælde stimulerer selvskaden kroppens smertedæmpende hormoner og giver en midlertidig følelse af opløftet humør. I andre tilfælde kan teenagere vende sig til at skære for at føle smerte i et forsøg på at komme væk fra en følelse af følelsesmæssig følelsesløshed.

Efter afskæring kan teenagere opleve skam og skyldfølelse. Dette foreviger cyklussen af ​​overvældende følelser efterfulgt af negative mestringsstrategier. Det kan blive en farlig cyklus, der er svær at bryde.

Selvskade er ikke det samme som selvmordsadfærd, men der er en forhøjet risiko for selvmordsadfærd for teenagere, der selvskader.

Skader sociale medier sig selv?

På trods af sociale mediers bestræbelser på at bremse opslag på billeder, videoer og andet foruroligende indhold, der fremmer eller normaliserer selvskade, og klare retningslinjer (hvis du læser retningslinjerne), kommer der stadig billeder og indhold frem. Hvis du f.eks. Søger efter #cutting på Instagram, vises et pop-up-vindue på din skærm for at advare dig om indhold inden for hashtagget, spørg om du har brug for hjælp. Dette er et skridt i den rigtige retning. Problemet er imidlertid, at det er let at afvise tilbuddet og gå videre til det potentielt udløsende indhold.

Teenagere henvender sig undertiden til sociale medier for at finde støtte, men de henvender sig også til sociale medier for at validere eller normalisere deres selvskade. Der er hashtags, der specifikt er skabt til at hjælpe mennesker, der skader sig selv, støtte hinanden i at træffe positive valg, når de føler trang, men der er også hashtags, der viser noget ret forstyrrende indhold. I betragtning af at teenagere er kyndige sociale mediebrugere, opretter de også nye hashtags for at komme uden om forbudte hashtags eller hashtags, der ses af sociale medier. Selvom #selfharm muligvis er på radaren på sociale medier, er #selfharmmmm muligvis ikke det.

Det er svært at tegne en direkte forbindelse mellem brug af sociale medier og forværret selvskadende adfærd blandt teenagere uden tilstrækkelige data, men selvskadende hashtags og fællesskaber online kan bestemt normalisere adfærden.

Sådan hjælper du en teenager, der skader sig selv

Teenagere, der skader sig selv, er deprimerede eller overvældet af angst, stress eller pres. De har også en tendens til at være dygtige til at skjule deres smerte for venner, forældre, lærere og trænere. De kan sende anonymt online for at finde support og et fællesskab. Hvis de finder et genopretningsfællesskab, kan de dele deres oplevelser gennem journalisering, beskeder eller endda kunst. Dette kan være nyttigt for teenagere. Hvis de derimod snubler over et samfund, der understøtter selvskadende adfærd, kan det resultere i, at teenagere føler sig hjælpeløse og fortsætter adfærden.

Teenagere, der skader sig selv, har brug for behandling. Det første trin er at søge en henvisning til en psykiater eller psykoterapeut, der har specialiseret sig i unge og selvskade. Afhængigt af de underliggende udløsere og følelser under selvskadende adfærd er der forskellige former for terapeutiske indgreb:

• Psykodynamisk terapi hjælper mennesker med at udforske tidligere oplevelser og følelser
• Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på at genkende negative tankemønstre og lære positive alternativer
• Dialektisk adfærdsterapi kan hjælpe teenagere med at lære positive mestringsstrategier
Hvis der er en underliggende angst eller depressiv lidelse, kan medicin blive ordineret. Gruppearbejde kan være en fordel i at hjælpe teenagere med at komme i kontakt med andre teenagere og støtte hinanden gennem genoprettelsesprocessen.

Hvis symptomerne er alvorlige eller potentielt farlige, kan hospitalsindlæggelse være nødvendig.

Hvis du er bekymret for, at din teenager deltager i selvskade, er det vigtigt at forblive rolig og tale om adfærden med din teenager uden dom. Det er vigtigt, at du søger behandling med det samme. Med den rette støtte på plads kan teenagere lære positive mestringsstrategier til at målrette overvældende følelser og lære at håndtere deres følelser på en adaptiv måde, når de vokser.

Sidst opdateret: 19. november 2018

Du kan måske også lide:

Mental sundhedstatoveringer: Kropskunst, der fortæller en historie i permanent blæk

Mental sundhedstatoveringer: Kropskunst, der fortæller en historie i permanent blæk

Juuling og teenagere: Hvorfor vaping er en farlig trend

Juuling og teenagere: Hvorfor vaping er en farlig trend

Sådan forældres en teenager, der selv skader

Sådan forældres en teenager, der selv skader

Digital selvskade: Hvorfor er teenagere cybermobning selv?

Digital selvskade: Hvorfor er teenagere cybermobning selv?

Sådan taler du til teenagere om sex og seksuel chikane

Sådan taler du til teenagere om sex og seksuel chikane

Telehealth & Peer Support: Kan disse effektive, billige muligheder blive fremtidens go-to-behandlinger?

Telehealth & Peer Support: Kan disse effektive, billige muligheder blive fremtidens go-to-behandlinger?