Separationsangst hos børn: Sådan hjælper du dit barn med separationsangst

Hop til: Symptomer Behandling Sådan kan forældre hjælpe

Ordene separationsangst bruges ofte i de tidlige småår. Efterhånden som småbørn bliver mere bevidste om deres omgivelser og begynder at forstå verden omkring dem, kæmper de for at adskille sig fra omsorgspersoner. Et lille barn, der engang overgik til en barnepige eller dagpleje med let skrig og græd, når omsorgspersonen forlader. Selvom det er svært for plejepersonalet at være vidne til, er denne del af barndommens udvikling temmelig almindelig, og der er måder at lette disse overgange på.





Hvad forældre ikke altid er forberedt på, er tilbagevenden af ​​separationsangst hos store børn. Både børn og unge i skolealderen kan kæmpe med separationsangst, og i nogle tilfælde kan det resultere i separationsangst. Ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders ses separationsangst hos 4% af børnene og 1,6% af de unge, hvilket gør den til den mest udbredte angstlidelse blandt børn under 12 år.1

Selvom et par tårer ved nedgang og efter skoletid er sammenbrud temmelig almindelige blandt børn og ikke bør hæve røde flag, er symptomer på separationsangst en årsag til bekymring. Skoleafvisning, søvnforstyrrelse og overdreven nød kan, når de står over for adskillelse, påvirke et barns daglige liv negativt.





Symptomer på separationsangst

Det afgørende træk ved separationsangst er overdreven frygt eller angst for adskillelsen fra hjemmet eller tilknytningstal. Denne frygt eller angst overstiger, hvad der kan forventes af den enkelte i betragtning af hans/hendes udviklingsniveau.2

Børn og unge med separationsangst oplever mindst tre af følgende symptomer:



  • Tilbagevendende overdreven nød, når man forudser eller oplever adskillelse fra hjemmet eller tilknytningstal (forældre eller andre omsorgspersoner)
  • Vedvarende og overdreven bekymring for at miste en tilknytning eller mulig skade på dem ved sygdom, ulykke, katastrofer eller død
  • Vedvarende bekymring for at opleve en uventet adskillelse fra en tilknytningsfigur (kidnapning, ulykke, blive syg)
  • Afvisning af at gå ud eller væk hjemmefra, herunder til skole eller andre aktiviteter, på grund af frygt for adskillelse
  • Overdreven frygt for at være alene eller uden tilknytningsfigurer
  • Nægtelse af at sove væk fra hjemmet eller gå i søvn uden at være i nærheden af ​​en tilknytningsfigur
  • Mareridt om adskillelse
  • Fysiske klager, herunder hovedpine, mavepine og/eller opkastning, når de er væk fra vedhæftede figurer

Symptomer på separationsangst hos børn og unge varer i mindst fire uger og forårsager betydelig nød. Skoleafvisning er almindeligt for børn og unge, der kæmper med lidelsen, og kan resultere i dårligt skolegang og dårlig faglig funktion. Separationsangst kan også forringe sociale relationer og familieforhold.

Børn med separationsangst har en tendens til at skygge forældre rundt i huset, har svært ved at lege eller være alene og har svært ved sengetid. De kræver ofte, at en forælder eller omsorgsperson bliver hos dem, når de falder i søvn og træder ind i forældrenes soveværelse, når de vågner i løbet af natten.

Behandling af separationsangst

Der er flere almindeligt anvendte behandlinger for separationsangst. Med børn og unge, jo hurtigere du griber ind og søger professionel hjælp, jo mere sandsynligt vil dit barn opleve et positivt behandlingsresultat.

At finde en psykoterapeut, der har specialiseret sig i børn og unge, er det første skridt mod at hjælpe dit barn med at klare det. Der er forskellige former for psykoterapi, der kan være effektive til behandling af separationsangst.

  • Kognitiv adfærdsterapi (CBT)

    Dette er den primære type psykoterapi, der anbefales til behandling af separationsangst. Gennem CBT lærer børn at genkende deres ængstelige følelser og deres fysiske reaktioner på ængstelige tanker. De lærer at identificere deres udløsere og tankemønstre, der bidrager til deres ængstelige følelser. Gennem en række forskellige teknikker lærer børn strategier til at håndtere deres ængstelige tanker og følelser og håndtere deres følelser.

  • Familieterapi

    Inddragelse af forældre og andre familiemedlemmer i behandlingsprocessen kan forbedre resultaterne for barnet. I familieterapi kan forældre og søskende lære nye måder at interagere med barnet og drille adfærdsmønstre på. De kan også lære nyttige strategier til at hjælpe barnet, når angsten stiger.

  • Legeterapi

    Yngre børn kan have svært ved at forbinde prikkerne mellem tanker, følelser og handlinger. For disse børn kan legeterapi hjælpe dem med at demonstrere og bearbejde deres følelser og lære at håndtere dem.

Afslapningstræning er afgørende for børn og unge, der kæmper med separationsangst. Dyb vejrtrækning, guidet afslapning og progressiv muskelafslapning kan også hjælpe børn og unge med at lære at berolige sig selv i ængstelige tider.

Nogle børn og unge kæmper fortsat med symptomer på separationsangst, selv under behandlingen. Hvis symptomerne fortsat påvirker dit barn negativt og gør det svært for dit barn at gå i skole eller endda forlade huset, kan medicin hjælpe. Det er vigtigt at søge en medicinevaluering fra en børn- og ungdomspsykiater, da medicin kan have betydelige bivirkninger for børn.

Hvordan forældre kan hjælpe børn derhjemme

Der er ting, forældre kan gøre for at hjælpe børn og unge med at lære at håndtere deres ængstelige følelser. Forældresupport spiller en central rolle i at hjælpe børn med at lære at klare sig selvstændigt. Prøv disse strategier derhjemme for at hjælpe dit barn med at lykkes uden for hjemmet:

    • Lav en plan for at hjælpe dit barn med at gå over til skole om morgenen (kom tidligt, fungere som lærerens hjælper, før de andre børn kommer, få motion på legepladsen, inden klokken ringer)
  • Hjælp dit barn med at omskrive ængstelige tanker ved at komme med en liste over positive tanker (det hjælper endda at skrive disse på kort og lægge dem i rygsækken)
  • Skriv daglige madpakker, der indeholder positive sætninger
  • Undgå overplanlægning. Fokuser på spilletid, nedetid og sunde søvnvaner
  • Advar dit barn om ændringer i rutinen på forhånd
  • Empatiser med dit barn og kommenter på fremskridt
Artikelkilder
  1. American Psychiatric Association,Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, femte udgave, American Psychiatric Publishing, Washington, DC, 2013: Sider 190-195.
  2. Ibid.
Sidst opdateret: 6. august 2019

Du kan måske også lide:

Hvad er Tardive Dyskinesia?

Hvad er Tardive Dyskinesia?

mister en ven i selvmord
Sådan undgår du familiefejder i løbet af ferien

Sådan undgår du familiefejder i løbet af ferien

5 måder at berolige et angstfuldt barn på

5 måder at berolige et angstfuldt barn på

Fortæl mig alt, hvad jeg behøver at vide om angst

Fortæl mig alt, hvad jeg behøver at vide om angst

Fortæl mig alt, hvad jeg behøver at vide om Psilocybin (magiske svampe)

Fortæl mig alt, hvad jeg behøver at vide om Psilocybin (magiske svampe)

Upside til FOMO

Upside til FOMO